Flere dømte kan nu afsone i fodlænke i stedet for at opholde sig i en fængselscelle.
Partierne bag den flerårige aftale om kriminalforsorgen er blevet enige om at udvide fodlænkeordningen.
I dag kan dømte, der idømmes op til tre måneders fængsel, komme i betragtning og i stedet afsone i hjemmet.
Grænsen sættes nu op til fem måneders fængsel, oplyser Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Ændringen skyldes det forstærkede pres på både arresthuse og fængsler.
Desuden er partierne blevet enige om at skærpe sikkerheden ved nogle af de åbne fængsler, som har haft problemer med, at uvedkommende har forsøgt at trænge ind til de indsatte.
Det er blandt sket i det åbne fængsel i Jyderup.
- Vi er også blevet enige om at ændre 30 pladser i de åbne fængsler til 30 lukkede pladser, siger Peter Skaarup.
Således indrettes en særlig lukket afdeling i det ellers åbne fængsel i Horserød.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde