Flere kan se frem til klip i kørekortet

Onsdag havde politiet travlt med at måle bilisternes fart på Lolland.

Mellem klokken cirka 07.45 og 10.15 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Maribovej i Nakskov, hvor den højest tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Her blev der kontrolleret 281 biler og taget billeder af 27 bilister, der ikke holdt sig under det tilladte. Ud af dem kan to se frem til et klip i kørekortet, og en bilist kan se frem til en betingelse frakendelse af kørekortet. 

Mellem klokken 9.45 og 12.45 gjaldt det Skørringevej i Maribo, hvor den højest tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Der blev kontrolleret 124 biler og taget billeder af 11 bilister, der ikke holdt sig under det tilladte. Ud af dem kan to bilister se frem til et klip i kørekortet, og tre bilister kan se frem til en betingelse frakendelse af kørekortet.

Nogenlunde samtidig blev farten også målt på Hovedgaden i Søllested., hvor der også er en fartbegrænsning på 50 kilometer i timen. Her blev der kontrolleret 77 biler og taget billeder af fire bilister, der ikke holdt sig under det tilladte.

Det var dog ikke kun fart, politiet havde fokus på. Onsdag middag mellem klokken. 13.00 og 14.00 holdt politiet nemlig §77-kontrol på Skimminge i Maribo. Her blev 40 køretøjer standset, og 27 bilister blev sigtet for blandt andet manglende sele, forkert lygteføring, manglende forsikring, talt i mobiltelefon under kørsel, en knallert med medbragt passager og fejl og mangler i øvrigt.

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Politiet var onsdag på gaden flere steder på Lolland. Flere bilister kan nu se frem til et klip i kørekortet.

Offentliggjort Sidst opdateret