Mange danske piger er bevæbnet, når de går i byen. Hver sjette unge kvinde har et våben i håndtasken, som hun kan forsvare sig med, når hun går i byen.
Det viser en rundspørge blandt 847 kvindelige studerende på landets videregående uddannelsesinstitutioner, foretaget af Berlingske Research.
- Når fremmede mænd kommer hen til mig på gaden, så bliver jeg bange. Men det gør mig tryg, at jeg ved, at jeg kan beskytte mig med min strømpistol, siger 26-årige Anna til berlingske.dk.
Pigerne medbringer blandt andet strømpistoler, knive og pebersprayer eller redskaber som nøgler, skruetrækkere og hårspraydåser. Og det ryster politiet.
- Man kan ikke tage følelsen af utryghed fra kvinderne. Men det er en særdeles farlig tendens, at de begynder at tage ulovlige midler i brug, som for eksempel pebersprayer. Et er, at det er ulovligt at bære våben, men det giver også kvinderne en følelse af falsk tryghed at medbringe disse ting, siger politikommissær Lars Borg, der er talsmand for Københavns Politi.
Ifølge ham kan det at medbringe våben i festtasken få alvorlige konsekvenser: I værste fald risikerer kvinderne, at en kniv eller peberspray vil blive brugt mod dem selv.
Samtidig ser politiet alvorligt på våben i nattelivet - uanset om de bruges til selvforsvar eller ej.
Sociolog Louise Rønnov har igennem de sidste par år set tegn på, at de unge bliver mere bekymrede. Hun mener, at de unge overreagerer i forhold til, hvor minimal risikoen for vold er om natten.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie