Det var mere end én hånd, der førte kniven mod danske Benny Weiss, hans polske kone Alicja Weiss og hans søn Brian, der alle er fundet knivdræbt i deres hjem ved byen Stettin i det polske Pommern.
Det mener polsk politi, der efterforsker det tredobbelte drab, som fandt sted i påsken, skriver Ekstra Bladet.
Den nordjyske buschauffør og hans kone blev begge fundet dræbt med adskillige knivstik i hovedet og brystet, mens sønnen både var blevet stukket med kniv og stranguleret med et stykke stof - angiveligt et lagen.
Ifølge polske medier bærer hjemmet præg af, at de dræbte har kæmpet med gerningsmændene.
Foreløbigt er ingen anholdt for de bestialske drab, der kom for dagen, da den dræbte kvindes søster låste sig ind i villaen i torsdags og fandt Alicja Weiss og svigerfamilien dræbt.
Ifølge Ekstra Bladet anses den dræbte familie i Polen for velhavende og ejede blandt andet flere luksusbiler og en yacht.
Drabene blev begået i hjemmet natten mellem 24. og 25. april.
Benny Weiss blev 63 år gammel, mens hans hustru Alicia døde som 42-årig. Sønnen Brian Weiss blev 38 år.
Udenrigsministeriets borgerservice oplyser, at de pårørende herhjemme er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde