Bilbrandene på Hoskiærsvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
OPDATERET MED BILLEDSERIE: Tre biler - heraf to af hjemmeplejens biler - blev flammernes bytte, da der to gange indenfor en times tid blev slået alarm. Politiet efterlyser vidner.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
To gange i løbet af blot en times tid blev Falck og Lolland-Falster Brandvæsen natten til tirsdag kaldt ud til bilbrande i Nakskov.
Den første anmeldelse indløb til alarmcentralen klokken 01.29 og gik på, at der var ild i en bil, der holdt på parkeringspladsen ved Sundhedshuset på Hoskiærsvej.
Da brandfolkene nåede frem, havde branden spredt sig til yderligere en bil - begge VW Up'er, som tilhører hjemmeplejen.
- Den ene var helt overtændt, da vi nåede frem, og den udbrændte. Den anden, som stod ved siden af, er totalt brændt i den ene side og har fået ødelagt kabinen, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen, som måtte sætte to røgdykkerhold ind for at få slukket brandene.
Han vurderer, at begge biler er totalskadede.
Annonce
Det tog ikke brandfolkene lang tid at få slukket de to brændende biler, hvorefter de kunne pakke sammen og vende hjem igen. Men blot et par minutter efter, at de var kommet hjem og troede, at de kunne lægge sig til at sove, kom der klokken 02.35 endnu en alarm om en bilbrand.
Denne gang var det en ældre Saab, der holdt på en parkeringsplads ved kollegiet på Violvej, der brændte. - Den var overtændt i kabinen, da vi nåede frem. Ruden var smadret i førersiden, fortæller Jens Rasmussen.
Heller ikke denne brand var brandfolkene længe om at slukke, men Jens Rasmussen vurderer, at skaderne på bilen er så store, at den nok ikke kommer ud at køre igen.
Politiets vagtchef fortæller tirsdag morgen til folketidende.dk, at man formoder, at både den første brand ved Sundhedscentret og branden på Violvej er påsatte.
I den forbindelse vil politiet meget gerne høre fra folk, som måtte have set eller hørt noget i områderne ved 01.15-02.30-tiden i nat. Ligeledes vil man også meget gerne høre fra borgere i områderne, som evt. har videooovervågning og ligger inde med billeder fra gerningstidspunkterne.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Bilbrandene på Hoskiærsvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Bilbrandene på Hoskiærsvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Bilbrandene på Hoskiærsvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Bilbranden på Violvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Bilbranden på Violvej. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet