Flere penge til offer der fik øret skåret af
En mand, der blev voldsomt mishandlet ved Seden Strand ved Odense, er blevet tilkendt yderligere erstatning.
Østre Landsret har onsdag fordoblet erstatningen for tort, så han får ekstra 10.000 kroner oveni de 10.000 kroner, som byretten i Odense oprindeligt fastsatte.
Den ydmygende mishandling skete i marts sidste år. Blandt andet fik han skåret en del af sit ene øre af.
Manden blev proppet ind i en bil, kørt ud til stranden, hvor han blev slået og stukket og til sidst efterladt blødende.
Offeret blev så medtaget af volden og frihedsberøvelsen, at han skulle gennemgå et behandlingsforløb på et center, som bistår ofre for tortur.
Fire mænd, heraf tre brødre, stod bag den afstumpede vold.
De gik i aktion, fordi han var blevet forelsket i brødrenes lillesøster.
Han ringede til en af brødrene i håb om at få dennes accept af forholdet - men i stedet blev han maltrakteret.
Ved straffesagen blev hovedmanden, Saled Assaf, idømt fængsel i tre år.
Voldsmændene har palæstinensisk baggrund. Anklagemyndigheden krævede to af dem udvist, men byretten besluttede i stedet at gøre udvisningen betinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned