Flere personer var fastklemt efter uheld på motorvej
Fire ambulancer og en redningshelikopter var til stede ved uheld på motorvej E47 ved Lellinge onsdag aften.
Alle involverede er i stabil tilstand, efter at der onsdag aften skete et større trafikuheld på E47 mellem 33 Lellinge og 34 Herfølge.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
En person fik en skadelæsion på hånden, men ellers kom ingen alvorligt til skade.
Flere biler kørte sammen, og flere personer var fastklemt under uheldet, der fandt sted omkring klokken 21 og spærrede motorvejen.
Der var fire ambulancer og en redningshelikopter på stedet. Det vides ikke, hvad der var årsag til uheldet.
- Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.53. Anmeldelsen lød på færdselsuheld og flere fastklemte. Alle skulle være ude af køretøjerne og bliver tilset, lød det tidligere onsdag aften fra politiet.
Motorvejen var som følge af uheldet spærret i sydgående retning fra Køge mod Vordingborg mellem 33 Lellinge og 34 Herfølge omkring klokken 21. Den blev omkring klokken 22 åbnet igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker