Flere rapporter skrevet ved Horslunde
Mandag eftermiddag kontrollerede politiet færdslen ved Horslunde - og ikke uden gevinst.
Færdselsafdelingen havde mandag mellem klokken 14 og 16 en målrettet færdselskontrol i Horslundeområdet. I det tidsrum blev der kontrolleret i alt 34 køretøjer – og der blev skrevet en række rapporter. Seks trafikanter, som må regne med en bøde for ikke at have brugt sikkerhedsselen.
Derudover blev der klokken 15.28 standsede politiet en 28-årig mand fra Nakskov, som kom kørende på Nakskovvej i Horslunde. Betjentene lagde mærke til bilen, fordi den ikke havde nogen nummerplade bagpå. Det viste sig, at den nummerplade, der var monteret foran på bilen, sådan set hørte til en anden bil.
Den 28-årige virkede også påvirket af euforiserende stoffer, og han havde ikke noget kørekort. En alkometertest viste, han havde en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel i frakendelsestiden og for at have kørt i en uindregistreret bil, uden forsikring og for uberettiget brug af nummerplade.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned