Flere skud affyret mod bygning i Herlev

Politiet undersøger mandag morgen mistænkeligt forhold i Herlev. Foto: Newsbeat By Steven Knap/Ritzau Scanpix

Mandag er Vestegnens Politi til stede i Herlev, hvor en skudepisode undersøges nærmere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er mandag til stede i området omkring Hørkær i Herlev.

Her er flere skud natten til mandag blevet affyret mod en bygning, skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

- Ingen personer er kommet til skade ifølge vores oplysninger.

- Det er for tidligt at sige noget om motiv, baggrund og årsager - det undersøges fortsat, skriver politiet.

Tidligere mandag ville politiet ikke ud med, hvad man undersøgte.

- Vi er pt. tilstede i området omkring Hørkær i Herlev, hvor vi undersøger mistænkeligt forhold.

- Vi har pt. ikke yderligere oplysninger, lød det på X klokken 05.35 mandag morgen.

På billeder kan man se, at et område er afspærret. Flere betjente og en politihund er til stede.

/ritzau/

Flere betjente og en politihund er til stede i Herlev mandag morgen. Foto: Newsbeat By Steven Knap/Ritzau Scanpix
Der er blevet skudt huller igennem vinduerne i en bygning på stedet, hvor politiet undersøger et "mistænkeligt forhold". Foto: Newsbeat By Steven Knap/Ritzau Scanpix