Flere skud affyret mod et par i bil i Brøndby Strand
En bil blev ramt af skud, men ingen personer er kommet til skade. Den formodede gerningsmand er anholdt.
Der er tirsdag eftermiddag affyret flere skud mod en bil på Bækkelunden i Brøndby Strand.
- Vi får klokken 14.07 en anmeldelse om, at der er affyret flere skud mod en bil i villakvarteret ved Bækkelunden, fortæller vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.
I bilen sad en mand og en kvinde.
- Ingen af dem bliver ramt, men bilen bliver ramt af skud, siger vagtchefen.
En større politistyrke blev sendt til området, og en politipatrulje kunne efter kort tid anholde en formodet gerningsmand, der var til fods.
- Vi kender ikke motivet eller de nærmere omstændigheder, siger Thomas Christensen.
I forbindelse med efterforskningen vil der være afspærringer i området til ud på aftenen.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker