Flere skud affyret mod kiosk i Nykøbing Falster
Politiet efterlyser vidner efter skyderi mod tom kiosk i Nykøbing Falster tidligt mandag morgen. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Colourbox
Et større område i Nykøbing Falster er mandag blevet afspærret efter et skyderi. Ingen var til stede i kiosk.
Flere skud er natten til mandag blevet affyret i det centrale Nykøbing Falster.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge TV Øst.
- Lidt over fire i nat blev der afgivet nogle skud mod en kiosk, siger Ove Christoffersen, vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Et vidne så ifølge politiet to hætteklædte personer stige ud af en bil foran kiosken, der ligger på Rådhusstræde, affyre nogle skud og derefter stikke af fra stedet i bilen igen.
Politiet har endnu intet signalement af de to personer. Politiet kan heller ikke oplyse, om skyderiet er banderelateret.
Umiddelbart mener politiet, at der blev affyret tre skud. Måske var det fra et haglgevær, oplyser politiet til Ritzau. Man fik meldingen klokken 04.14 og beder eventuelle vidner om at henvende sig.
Ingen var til stede i kiosken.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker