Den mand, som blev såret af politiets skud under et røveri i Albertslund, er kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter.
Angiveligt affyrede politiet fem-seks skud, har et vidne oplyst, ifølge bt.dk, men hverken politiet eller statsadvokaten, der er ved at undersøge forløbet, har endnu frigivet oplysninger.
Dramaet er sket i Nordeas filial i Albertslund Centrum på Bytorvet 2.
Når politiet affyrer skud og rammer borgere, overgår undersøgelsen altid til en statsadvokat.
I dette tilfælde er det statsadvokatassessor Dorrit Kjær Christiansen, der er rykket ud for at efterforske forløbet, oplyser statsadvokat Kim Christiansen til Ritzau.
Han ønsker ikke at udtale sig om begivenhederne.
Politiets vagtchef har kun sagt ganske lidt om sagen. Vagtchefen har blot oplyst, at røveriet udviklede sig til en situation, som mindede om en gidseltagning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker