Flere steder træder folk ud på tynd is
Det er potentielt meget farligt at bevæge sig ud på isen, advarer politiet flere steder.
Synet af is på søer og vandhuller har fristet borgere flere steder i landet. Både i Nordsjælland og på Fyn advarer politiet mandag om risikoen.
Det fremgår af opslag på Twitter.
- Kommunerne har ikke meldt ud, at isen er tyk nok til, at færden på isen er sikker endnu, og I bedes derfor passe på jer selv og hinanden, lyder det fra vagtchefen i Nordsjællands Politi.
Kollegaen i Fyns Politi oplyser, at folk har været ude på isen i både Ringe, Faaborg og Svendborg.
- Det skal man lade være med - ud over det er ulovligt, er det potentielt meget farligt, advarer Fyns Politi.
Søndag rykkede beredskabet ud til Gentofte Sø, fordi to små børn var kommet ud på isen.
Det lykkedes for det ene barn selv at kravle i sikkerhed, mens det andet fik hjælp til at komme i land, oplyste politiet søndag.
Angiveligt havde de været ude for at kælke og var på den måde endt ude på isen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde