Flere større værktøjstyverier
Arkivfoto Foto: AGERSTEN KIM
AGERSTEN KIM
Både virksomheder og erhvervsskole har haft besøg af flittige værktøjstyve.
I en håndværkervirksomhed på Alstrupvej i Alstrup er der i tidrummet fra torsdag ved middagstid til mandag morgen stjålet værktøj.
Indbruddet er sket ved, at der er opbrudt en skydedør til et lager. Derefter er der fjernet to hækkeklippere, en afkortningssav og værktøjskasse med indhold.
I murerfirmaet KBJ på Grønsundsvej i Meelse er der natten til tirsdag i tidsrummet stjålet en større mængde værktøj. Fremgangsmåden er også her indbrud via en port.
Derefter er der fjernet en hel del værktøj og maskiner, oplyser lokalpolitiet. Blandt andet en støvsuger, to kango hammere, fire skruemaskiner, to benzindrevne kapsave, to batteridrevne slag boremaskiner, to eldrevne boremaskiner, to borehammere, tre barnotsave, en girafsliber, en betonhøvl og et nivelleringsværktøj.
Firmaet Karl Mertz har også haft ubudne gæster.
En port til en hal i virksomheden Karl Mertz på Stenstrupvej i Sakskøbing blev mandag aften kort efter klokken 23 brudt op.
Lokalpolitiet har ikke fået oplysninger om der er blevet stjålet noget ved indbruddet.
Indbrud på CELF
Mandag aften klokken 23.15 er der blevet begået indbrud på CELF’ mekanikerværksted på Kringelborg. Man er kommet ind ved at bryde en port op, fortæller lokalpolitiet.
Der er ikke angivet i politirapporten om indbruddet gav nogen form for udbytte. Lars Denholt fra lokalpolitiet vil ikke udelukke, at de tre indbrud er begået af samme gerningsmand eller mænd.
- Desværre har vi ingen spor, ingen vidner eller overvågning fra nogen af stederne. Men hvis der er nogen, som måske har set noget i nærheden af virksomhederne i de tidsrum indbruddene er blevet begået i, hører vi meget gerne om det på telefon 114, siger Lars Denholt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde