Flere tyverier af nummerplader

Arkivfoto.

I løbet af de seneste dage har tyve stjålet nummerplader forskellige steder i Guldborgsund Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra midnat lørdag til mandag eftermiddag er der blevet taget et sæt nummerplader fra en bil, der holdt i Markedsgade i Nykøbing. Nummeret er VP 97 194, det oplyser lokalpolitiet.

Mandag skulle en tyv kun bruge et kvarter for at stjæle to nummerplader fra en bil på Nettos parkeringsplads i Vestergade i Stubbekøbing. Nummeret er AV 33 369.

Endelig er der fjernet to nummerplader fra en bil på Mellemvang i Sakskøbing. Det er sket mellem klokken 12 og midnat mandag. Nummeret er EF 55 404, det oplyser politiet.