Flere uheld på motorvejen ved Brøndby skaber køkaos
Forvent stort køkaos, lyder meldingen fra Hovedstadens Beredskab efter flere uheld på motorvejen ved Brøndby.
Flere uheld skaber mandag morgen kø i vestgående retning på Holbækmotorvejen ved Brøndby.
Uheldene er sket med 200 meter imellem, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
- Flere biler involveret. Vragdele i flere vognbaner. Forvent stort køkaos, lyder det.
Ifølge Vejdirektoratet har der været uheld mellem motorvejskryds Brøndby og afkørsel 2 Brøndbyvester.
Københavns Vestegns Politi rykkede også ud til trafikuheldene.
- Motorvejen i vestgående retning er lige nu spærret. Kør forsigtigt derude, skrev politiet omkring klokken 8 på Twitter.
Kort før klokken 08.30 melder DR P4 Trafik på Twitter, at der er ryddet op, og alle spor igen er farbare. Vejdirektoratet forventer først normal trafik efter myldretiden.
Også på Køge Bugt Motorvejen har der mandag morgen været uheld. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi har i øjeblikket to færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning. Vi er til stede og kender ikke tidshorisonten for, at alle vognbaner igen bliver farbare, skriver politiet på Twitter.
Uheldene her er sket ved afkørsel 32 Køge i retning mod Avedøre, fremgår af det af Vejdirektoratets hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker