Flere uheld på motorvejen
Flere uheld på Sjælland har resulteret i kø og forsinkelser i morgentrafikken.
Pendlere i bil, der har retning fra Lolland og Falster mod København onsdag morgen, vil formentlig blive forsinket efter flere uheld på motorvejen i nordgående retning.
DR P4 Trafik melder, at der er sket et uheld på Sydmotorvejen kort før afkørsel 34 Herfølge.
Politi og redning er fremme og har fået flyttet de implicerede biler ind i nødsporet. I den indledende del af oprydningsarbejdet spærrede politiet det højre spor, men klokken 7.10 er oprydningsarbejdet rykket ind i nødsporet, og alle spor er igen åbne.
Den lange kø er derfor så småt ved at blive afviklet.
Lidt længere oppe ad motorvejen ved afkørsel 29 Greve S var der i en kort periode et spor spærret efter et uheld. Her er der allerede ryddet hurtigt op og fuldt farbart igen, skriver DR P4 Trafik.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker