Flextrafik-chauffør er tiltalt for at voldtage kvinde
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 52-årig mand for at have voldtaget en kvinde bagerst i en Flextrafik-minibus. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 52-årig mand, der var chauffør i en Flextrafik-minibus i Esbjerg, anklages for voldtægt af kvinde.
En kvinde blev 3. juli sidste år voldtaget af en chauffør i en Flextrafik-minibus i Esbjerg.
Det mener anklagemyndigheden, som har tiltalt en 52-årig chauffør for voldtægt.
Ifølge anklageskriftet skete voldtægten cirka klokken 18.45 bagest i minibussen.
Her skal chaufføren have taget hårdt fat i kvindens arm, så han udnyttede sin fysiske overlegenhed og den liggende trussel om yderligere vold til at voldtage hende.
Kvinden forsøgte at skubbe manden væk, men overgrebet stoppede først, da politiet ankom til stedet, lyder det.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan manden forholder sig til anklagen.
Sagen behandles som en domsmandssag ved Retten i Esbjerg 25. august.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie