Flittig færdselskontrol
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Billist kørte 127 kilometer i timen i byzone
Hos politiet fastholder man forøget tilstedeværelse af færdselskontrol i Nakskov-området. Fotovognen har tilbragt rigtig mange timer på fortovskanter i Nakskov i weekenden.
Fredag var der kontrol på Højrebyvej ved Torpe fra klokken 6 til 07.15. 184 blev målt og tre fotograferet.
Så var der anderledes fart på på Maribovej i Nakskov, hvor en bilist kørte 127 kilometer i timen i byzone, og det er ensbetydende med en ubetinget frakendelse.
Her passerede 350 biler mellem klokken 14.30 og 17.30, og af disse blev 37 blev fotograferet, og fem står til klip i kørekortet.
Lørdag var der kontrol i Bygaden i Dannemare, men ingen af de 91 biler, der kom forbi, kørte for stærkt.
Det samme var tilfældet på Strandpromenaden i Nakskov søndag, hvor fotovognen var til stede fra klokken 13.50 til 19.30. Her blev 223 målt, men alle holdt sig indenfor hastighedsgrænsen.
Til gengæld blev det til et enkelt klip og syv fotos, da kontrollen stod på Tårsvej lørdag fra klokken 16.30 til 19.45. Her kom 231 trafikanter forbi kontrollen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde