Efterlysningen af den bil, som søndag aften kørte en cyklist ned i Hvidovre og efterfølgende stak af, har givet resultat.
Mandag morgen kunne Københavns Vestegns Politi hente bilen, som var parkeret ved Frihedens Station. Bilens fører er stadig på fri fod.
Politiet fandt frem til den grønne Fiat Punto, efter at et vidne reagerede på efterlysningen af bilen. Den kunne blandt andet kendes ved, at forruden og taget i passagersiden var trykket ind som følge af påkørslen.
- Nu er vi i gang med at undersøge bilen nærmere, siger vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi.
Cyklisten kom slemt til skade med et brud på bækkenet og er fortsat indlagt, oplyser vagtchefen.
Først troede politiet, at bilen var stjålet og tog kontakt til bilens registrerede ejer. Det viste sig dog, at han for nylig har solgt bilen til en anden mand.
- Vi formoder, at den nye ejer er identisk med føreren af flugtbilen, da han jo ikke har meldt sin bil stjålet til politiet. Vi har ledt efter ham hele mandagen, men indtil videre uden held, siger vagtchefen sent mandag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub