Flugtbilen fundet i sag om tyveri mod guldsmed
Guldsmeden Tid & Stil blev udsat for tyveri lidt efter 11. Nu er flugtbilen fundet i Nykøbing.
Gerningsmanden flygtede til at starte med på cykel, men skiftede til bil ved Nykøbing F. Hallen. Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at bilen er fundet på Stubbekøbingvej ved Vestensborg Kollegiet. Han fortæller også, at der er flere betjente på sagen og to hundepatruljer i området. Vagtchefen forklarer, at de er glade for at have fundet bilen, da det kan give nye spor. Bilen skal nu ind til politiet for at blive undersøgt.
Det var lidt efter klokken 11, at tyveriet blev begået mod Tid & Stil på hjørnet ved Jernbanegade og Tværgade i Nykøbing. Tyven, som var forklædt med falske briller, næse og overskæg med tilhørende stråhat, knuste et glasmontre i butikken, som indeholdt Prinsesse-smykker.
Det var vidner i området, som ledte politiet i retning af Nykøbing F. Hallen og den grønne Folkevogn Passat, som de nu har fundet på Stubbekøbingvej. Vagtchefen bekræfter, at bilen er udenlandsk, og at politiet derfor forventer, at gerningsmanden ikke er dansk. Ifølge folketidende.dks mand på stedet er bilen på litauiske nummerplader.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker