En 33-årig mand er anholdt for at køre en 74-årig kvinde ned på Stevns Landevej i Store Heddinge og efterfølgende flygte fra den dødeligt kvæstede kvinde.
Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tirsdag klokken 19.05 flugtbilisten på hans adresse i Hårlev-området.
Den anholdte har indrømmet påkørslen. Politiet mistænker ham desuden for at være spirituspåvirket, da han sad bag rattet.
- Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, ud fra de ting vi har på nuværende tidspunkt, siger vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Møller Nielsen.
Samtidig forklarer han, at politiet er i gang med at udtage en blodprøve for at fastlægge promillen.
- Vi mistænker ham for spirituskørsel og for at have påkørt kvinden og kørt fra stedet uden at hjælpe den tilskadekomne, lyder det fra Henrik Møller Nielsen.
Det var med hjælp fra øjenvidner, at politiet blev i stand til at beskrive flugtbilen, en Volkswagen Transporter Pick-up, der nu er fundet på den anholdtes bopæl.
Bilen har skader efter påkørslen.
Den 33-årige flugtbilist bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned