Nordsjællands Politi har anholdt den bilist, som natten til lørdag kørte en mand ned på Humlebækvej i Asminderød og lod ham ligge såret i vejkanten. Flugtbilisten er en 35-årig mand, der sidste år blev frakendt sit kørekort i fem år på grund af spirituskørsel, og som formentlig også var spirituspåvirket denne gang.
Det var et ægtepar, der slog alarm, da de i nat så en mand ligge livløs i vejkanten på Humlebækvej med skader i hovedet, da de kom forbi i deres bil.
Den kvæstede mand, der er 33 år og fra Græsted, blev overført til Rigshospitalet, hvor han døde lørdag morgen.
På ulykkesstedet blev der fundet rester efter en bil, men selve bilen var væk. Den blev efter en større eftersøgning fundet på Præstemosevej.
Kort tid efter blev bilens 35-årige fører også fundet. Han vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og for at have forladt ulykkesstedet uden at yde førstehjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde