To børn på fem år er kommet lettere til skade, efter at en bilist har ramt den klapvogn, de sad i på Frederiksberg.
Uheldet skete ved middagstid lørdag i krydset Smallegade og Nordre Fasanvej.
Børnene blev kørt til Rigshospitalet til undersøgelse, hvor den ene dreng fik konstateret brud på kæben og en blodansamling i hovedet, mens den anden slap med knubs, oplyser den centrale vagtleder i Københavns Politi.
Efter påkørslen stak bilisten af, men han blev kort efter anholdt af en borger, der havde set uheldet. Bilisten blev holdt fast, indtil politiet nåede frem
Et vidne mener, at bilisten er kørt over for rødt lys, oplyser politiet.
Den anholdte er 38 år, og det har vist sig, at han ikke har ret til at køre bil. Om det skyldes, at han er frakendt kørekortet eller slet ikke har taget det, kan politiet ikke umiddelbart oplyse.
- Der er mistanke om, at han var påvirket af et euforiserende stof, siger vagtleder Søren Wiborg.
I mandens bil sad i øvrigt hans egne to børn på seks og syv år. Politiet har derfor bedt de sociale myndigheder om at sørge for, at de bliver forenet med deres mor.
Politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at kræve den 38-årige varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde