Flugtbilist skyder mod politiet på Falster
Skarpe skud mod politiet på Falster i nat. Politibil punkterede og fik skader på forruden.
En flugtbilist har natten til torsdag affyret flere skud mod en af politiets patruljevogne på Falster.
Det oplyser folketidende.dk, som også fortæller, at politiet torsdag formiddag har afspærret et område i Listrup.
Området bevogtes af politihjemmeværnet.
- Vi behandler sagen som et drabsforsøg, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ritzau.
- En patruljevogn med to uniformerede betjente blev beskudt fra en varebil, som de ville standse for en rutinemæssig kontrol 10 minutter i to i nat, siger han.
Dramaet er sket på Tværvej ved Listrup nordøst for Nykøbing Falster.
Bilen er en lys VW Transporter årgang 2000 med sideruder.
- Der blev skudt flere gange ud gennem sideruderne, og patruljevognen blev ramt på forruden, og et forhjul punkterede, men heldigvis blev ingen personer ramt, siger Søren Ravn-Nielsen.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, der har set varebilen på Midtfalster f.eks. i området ved Horreby, Tingsted og Listrup.
Bilen forsvandt i nordlig retning.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde