Flugtbilist stak af efter påkørsel af to cyklister: Vidners hjælp førte til anholdelse
Arkivfoto: Michael Bager
Michael Bager
Politiet havde opfordret fører af køretøj til at melde sig selv efter at have været flygtet fra uheld.
En midaldrende mand er blevet anholdt, og hans køretøj er blevet beslaglagt i forbindelse med et færdselsuheld og efterfølgende flugt torsdag på Frijsenborgvej ved Hammel.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Politiet efterlyste torsdag aften en Mercedes A180, som havde ramt to cyklister. Herefter flygtede bilisten fra stedet.
- Med vidners hjælp har vi nu fundet frem til føreren og køretøjet. I den forbindelse er en midaldrende mand blevet anholdt og køretøjet beslaglagt, skriver politiet natten til søndag i et opslag på X.
- Manden er blevet løsladt igen efter afhøring og bilen vil nu blive undersøgt. Tusind tak for hjælpen til alle, der (har, red.) henvendt sig, skriver politiet.
Uheldet skete på Frijsenborgvej umiddelbart efter Fuglsangvej i retning mod Hammel. Politiet modtog anmeldelsen torsdag klokken 18.52. Køretøjet kørte videre i retning mod Hammel.
- Der er formentlig skader på front, kølerhjelm og forrude, skrev politiet i forbindelse med efterlysningen af bilen, der havde ramt cyklisterne bagfra.
- Samtidig en opfordring til føreren af køretøjet om at melde sig selv, lød det torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker