Dansk politi har igen fået fat i den eftersøgte narkohandler, der i 2008 stak af fra politiet midt under sin egen mors begravelse i Brøndby.
Hassan Mohammad El-Souki blev idømt 14 års fængsel for sin rolle i indsmuglingen af 45 kilo kokain. Han fik tilladelse til at deltage i morens begravelse på den muslimske gravplads i Brøndby, og det udnyttede han til en spektakulær flugt.
En del af begravelsesfølget stillede sig pludseligt i vejen for de fire betjente, der var med som eskorte, og det udnyttede E-Souki til at stikke af. Han løb op på den nærliggende motorvej, hvor han blev samlet op af en bil uden nummerplader.
Den nu 32-årige narkogangster er statsløs palæstinenser, men politiet har lige fra starten haft en formodning om, at manden opholdt sig i Syrien.
Det syriske politi anholdt El-Souki den 8. juli.
- Vi har ingen udleveringsaftale med Syrien, så det er en gestus, at de nu har udleveret ham, fortæller politikommissær Jesper Simonsen fra afdelingen for Organiseret Kriminalitet i Københavns Politi.
El-Souki kom torsdag til Danmark fra Syrien og er nu vendt tilbage til afsoning i fængslet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie