Et fly med 149 personer om bord måtte fredag morgen foretage en såkaldt sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Lufthavnens egne brandfolk tilkaldte forud for landingen forstærkninger fra Tårnby Brandvæsen, ligesom flere ambulancer kørte i stilling på landingsbanen. Flyet landede uden problemer.
Ifølge politiet skyldes sikkerhedslandingen, at flyets kaptajn ikke med sikkerhed kunne fastslå, om flyets landingshjul fungerede.
Den lampe på instrumentbrættet, der indikerer, om landingshjulene slås ud og fastlåses korrekt, lyste nemlig ikke, da flyet med 2,4 ton brændstof i tankene var på vej mod jorden.
Men til alt held var det lampen og ikke hjulene, der fejlede noget, oplyser lufthavnspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub