FLYGTEDE EFTER UHELD
Begge biler kunne ikke køre videre efter sammenstødet. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Indtil flere sigtelser efter uheld.
Der faldt flere sigtelser til en 38-årig mand fra Nakskov, da han mandag klokken 18 var involveret i et færdselsuheld ved Sydkajen i Nakskov.
Den 38-årige kom kørende i en Audi øst ad Skansen, da han under et venstresving i krydset mellem Skansen og Nybro påkørte en Volkswagen Passat med en 48-årig kvinde fra Dannemare bag rattet. Under sammenstødet fik Audien betydelige skader på fronten, ligesom Passaten også fik skader på højre side og fronten.
Den 38-årige flygtede fra uheldet, og en ambulance og læge ankom til stedet for at tilse den 48-årige kvinde, der klagede over brystsmerter.
En politipatrulje fik kontakt til den 38-årige, som blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld samt for kørsel i frakendelsestiden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde