Flygtede fra politiet

En bilist flygtede ud over de sneklædte marker ved Sakskøbing efter at være blevet standset af politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En politipatrulje bragte tirsdag klokken 10.13 et køretøj til standsning på Orebyvej i Sakskøbing ud for nummer 96. Føreren flygtede efterfølgende ud over de nærliggende sneklædte marker.

En politipatrulje med hunde fulgte efterfølgende sporet hen til førerens bopæl, hvor han blev anholdt. Politiet ransagede efterfølgende mandens bopæl og fandt fem ampuller med anabolske stereoider og nogle prøveplader til biler.

Manden blev anholdt og løsladt igen. Han er 39 år og bor i Sakskøbing.