Behovet for at komme på sygehus afslørede til sidst en efterlyst røver fra Nordjylland.
Manden stak sammen med en medsammensvoren af fra Retten i Aalborg midt under retssagen i oktober.
Men nu er han blevet anholdt af svensk politi i Gøteborg.
I alt var tre svenske statsborgere tiltalt for et røveri mod urmageren Klitgaard i Aalborg i marts. Røverne, der var bevæbnet med en pistol og et koben, fik ure for en million kroner med sig, før de stak af i en Toyota.
Ved retssagen stak to af mændene af, da de fik lov at gå sammen ud på handicaptoilettet i retsbygningen.
Mens betjentene tålmodigt stod og ventede udenfor toilettet, sprang mændene ud af vinduet og forsvandt.
Ifølge Nordjyllands Politi er den anden flygtede - Samir Loudiyi - stadig på fri fod.
De tre mænd fik hver to års fængsel for røveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned