Flygtning klamrede sig på tog til Danmark
Foto: John Karlsen
John Karlsen
En 16-årig flygtning fra Algerier er endt med en sigtelse for at forstyrre den offentlige færdsel, efter han torsdag morgen klamrede sig fast uden på et tog på vej mod København.
Undervejs fra Hamburg opdagede togføreren, at fire unge passagerer gjorde alt for at undgå billettering. De gemte sig på togets toilet og mellem sæderne.
Da toget stoppede i Oldenburg, hoppede den ene af de unge ud og forsvandt tilsyneladende.
Først da toget igen tog fart mod Puttgarden, opdagede en politipatrulje på stationen i Oldenburg, at drengen havde klamret sig bag på den udvendige side af toget.
Senere blev han set hænge på toget i nærheden af Femernsundbroen, og efter at have passeret den, blev der udløst nødstop. Derefter blev den 16-årige hjulpet ind i toget for at køre med under lidt mere bekvemme og sikre omstændigheder det sidste stykke mod færgestationen i Puttgarden.
Her stod politiet klar til at tage imod ham, og de tre andre unge.
Det viste sig at være 16-17 årige fra henholdsvis Marokko, Syrien og to fra Algeriet. De er nu overgivet til de tyske asylmyndigheder.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde