FLYTTEDE IND I BEBOET HUS
Der var tydelige tegn efter overnatning i huset. Foto: Google Street View
Margit Olsen
Politiet søger eventuelle vidner, som har set "ubuden gæst".
Sanne Trøgelborg, der ejer Torvegade 8 i Maribo, havde torsdag en besynderlig oplevelse. Hendes søster opdagede en tynd, udenlandsk udseende mand stående ved husets trappesten klokken cirka 20.15, og gav Sanne Trøgelborg besked. Hun er ved at fraflytte huset, og var der derfor ikke. Tanken var dog, at det nok bare var en, som stod i læ for regnen.
Klokken 4.15 fredag morgen var Sanne Trøgelborgs kæreste forbi huset, og her var manden væk. Der var dog tegn på indbrud, da en rude er smadret mod husets baghave, og der er tydelig tegn på, at en person har opholdt sig derinde.
Det tyder dog mere på, at personen har taget ophold i huset, end at han været der for at stjæle. En havestol er taget med ind i stuen. Et gardin er blevet revet ned, men husets andre gardiner er blevet trukket for. Samtidig er en flyttekasse lagt ud i havestuen, så man kunne ligge på den, og ved siden var et tæppe og en øldåse. En øldåse mere blev fundet i gangen, og der var chipspose, pose fra noget bagværk og en shampoo - alt sammen fra Tyskland.
Indbruddet er blevet politianmeldt, og er ifølge Sanne Trøgelborg af politiet blevet kategoriseret som en forstyrrelse af husfreden. Øldåserne bliver sendt til undersøgelse for dna. Skulle nogle have hørt eller set noget usædvanligt omkring Torvegade 8, kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker