Det viser en dom fra Retten i Glostrup, hvor en 20-årig mand fra København tirsdag blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for at kaste sten mod politiet og for grov forstyrrelse af den offentlige orden efter en fodboldkamp i Brøndby.
Stenene blev kastet den 24. september sidste år uden for Brøndby Stadion efter en kamp mellem Brøndby IF og FC København.
En gruppe mennesker, deriblandt den 20-årige, lavede ballade efter kampen, og den unge mand kastede flere sten mod politifolk.
En betjent måtte værge for sig med armen, og en anden måtte undvige for ikke at blive ramt i hovedet, oplyser anklageren Nina-Maria Hansen fra Københavns Vestegns Politi.
Det takserede retten til fire måneders ubetinget fængsel.
- Fodboldkampe er en familiebegivenhed. Voldelig adfærd tolereres ikke, hvilket denne dom afspejler, siger Nina-Maria Hansen.
Den 20-årige nægter sig skyldig, men modtog alligevel dommen.
Ud over fængselsstraffen har Københavns Vestegns Politi givet manden, der er Brøndby-fan, karantæne.
Det indebærer, at han er forment adgang til fodboldkampe i Superligaen, 1. og 2. division, herrelandsholdskampe og internationale kampe i Uefa-regi de næste to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde