Da Brøndby og Warszawa tørnede samme i fodbold, blev det også en livlig affære for politiet. Nu har tre polske fodboldtilhængere fået dom, og en af dem er straffet med tre måneders fængsel.
Det var den 30. juli, at de to hold mødtes på Brøndby Stadion. Politiet nåede at anholde 111 personer, før der igen var styr på situationen. Der var primært tale om præventive anholdelser, men fem af de tilrejsende polakker blev også varetægtsfængslet.
Det var tre af dem, der onsdag fik deres dom. Københavns Vestegns Politi oplyser, at en 34-årig mand fik 50 dages fængsel for at spytte efter en politimand, mens en 21-årig fik 60 dage for at kaste en halvfyldt øldåse i hovedet på en betjent. Den hårdeste straf fik en 20-årig, der var en del af en større gruppe ophidsede fans, som kastede flere sten efter politiet. Han fik tre måneder bag tremmer.
Alle tre blev desuden udvist af Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker