Den 10-årige pige fra Stenløse Boldklub, der i tirsdags kom til at drikke afløbsrens under en fodboldkamp i Jyllinge, er ved godt mod og slipper formentlig fra ulykken uden varige mén. Det skriver P4 København.
Paw Meineche Marnæs, formand for ungdomsafdelingen i Stenløse Boldklub, har talt med pigens mor, der fortæller, at pigen er ved godt mod og er næsten lige så aktiv, som hun plejer at være.
- Det ser ud til, at hun slipper uden mén, men hun er indlagt de næste seks dage og så må vi se, hvad lægerne siger derefter.
Flasken med afløbsrens er muligvis efterladt af nogle drenge, der om fredagen eksperimenterede med at lave såkaldte syrebomber, oplyser Jørgen Petersen fra FC Jyllinge.
Sagen er nu anmeldt til politiet.
På mandag vil nærpolitiet i Jyllinge indlede et præventivt arbejde mod, at unge eksperimenterer med hjemmelavede syrebomber, oplyser landbetjent Ulla Smidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker