Fodgænger er i livsfare efter ulykke med bus

En kvinde er mandag eftermiddag kørt ned af en bus i Aalborg. Hun er bragt til sygehuset med alvorlige skader.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 62-årig kvinde er i livsfare, efter at hun mandag eftermiddag blev kørt ned af en bus i Aalborg.

- Kvinden er ved at krydse Skibsbyggerivej, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

- I det samme kommer en bus kørende ad Østerbro og svinger til venstre ad Skibsbyggerivej, hvor den rammer hende.

Ved påkørslen blev kvinden livsfarligt kvæstet.

- Hun er bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor længerne er i gang med at behandle hende, siger vagtchefen.