En af de frygtede ulykker med højresvingende lastbiler har kostet en kvinde livet i Albertslund.
Ulykken er sket mandag formiddag i et lyskryds i Albertslund, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Kvinden var fodgænger og gik i fodgængerfeltet på Roskildevej, da hun blev ramt af en lastbil, som kom fra Roholmsvej.
Hun blev 47 år. Flere personer var vidner til ulykken, oplyser vagtchef Steen Lyth.
Lastbilen er indregistreret i Tyskland, og chaufføren er en tysk statsborger sidst i 30'erne.
- Han er chokeret. Det er vist endnu ikke gået op for ham, hvad der er sket, siger vagtchef Steen Lyth.
Ifølge Ritzaus optælling er dermed otte mennesker i år dræbt af højresvingende lastbiler eller busser.
Både vognmændene og cyklisternes organisationer har i sommer appelleret til myndighederne om at gøre mere for at forhindre denne type ulykker.
Hver eneste ulykke med en højresvingende lastbil bør granskes af en havarikommission, mener Dansk Transport og Logistik.
Organisationen ønsker ligeså grundige undersøgelser, som når et propelfly kører af landingsbanen, eller når der er hændelser med tog.
I øvrigt har vognmændene også støttet cyklistforbundets forslag om bedre information til udenlandske chauffører, når de krydser grænsen til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker