Fodgænger i kritisk tilstand efter ulykke i Holstebro
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en kvinde er i kritisk tilstand efter en ulykke i Holstebro mandag morgen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En bilist havde ifølge politiet ikke en chance for at undvige en 61-årig kvinde, der mandag ville krydse vej.
En 61-årig kvinde blev mandag morgen ramt af en bil på Nørrebrogade i Holstebro, da hun ville krydse vejen.
Kvinden er blevet fløjet til Skejby Sygehus, og meldingen er, at hun er i kritisk tilstand.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum. Han fortæller, at kvinden ville krydse Nørrebrogade ved en tankstation og gik ud på midterrabatten.
- Hun går imellem i den ene side, hvor man holder tilbage for rødt. Men svingende har grønt. Så hun træder ud lige foran en bil. Hun er ramt med cirka 35 kilometer i timen og slår hovedet, siger vagtchefen.
Bilisten, som ramte kvinden, er en yngre mand.
- Han har ikke en chance for at undvige, siger Jesper Brøndum.
Politiet fik meldingen om ulykken klokken 07.59, og arbejdet på stedet er færdigt. Der har blandt andet været en bilinspektør på stedet. En bilinspektørs opgave er at klarlægge de nærmere omstændigheder ved alvorlige ulykker.
Kvindens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker