Fodgænger mister livet i ulykke i Odder
En 80-årig kvinde mistede livet, da hun blev ramt af en bil i Odder. Intet tyder på, at bilisten var påvirket.
En kvindelig fodgænger har mistet livet i en trafikulykke på Horsensvej i Odder.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Den 80-årige kvinde blev ramt af en bil, da hun krydsede vejen mandag. Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 17.19.
Føreren af bilen er en 24-årig mand fra Brædstrup.
- Hun krydser Oddervej, da han kommer kørende i Odder by i retning mod Horsens, fortæller vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi.
- Intet indikerer, at han skulle have været påvirket.
Kvinden, der er fra lokalområdet, blev erklæret død, da en ambulancelæge ankom til ulykkesstedet. Hendes pårørende er blevet underrettet.
En bilinspektør skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker