Fodgænger på motorvej fik lift af politiet
Sydmotorvejen ved Håred. Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
To gange fredag fik politiet anmeldelse om en fodgænger på motorvejen på Lolland.
Der er mange måder at komme fra Danmark til Tyskland på.
En af dem, der ikke kan anbefales - blandt andet af hensyn til egen sikkerhed - er at tage turen på gå-ben langs motorvejen.
Men det var ikke desto mindre den måde, en 36-årig bulgarsk mand havde valgt fredag ved middagstid.
Politiet fik to gange indenfor relativt kort tid anmeldelser fra forbipasserende bilister om, at der gik en mand langs motorvejen.
Første gang lød anmeldelsen på, at personen befandt sig omkring Guldborgsundtunnellen, men her kunne den tilkaldte politipatrulje ikke se nogen fodgængere.
Lidt senere fik man så en ny anmeldelse fra området mellem afkørslen ved Holeby og rastepladsen Håred, og denne gang lykkedes det politifolkene at finde frem til den gående.
Det viste sig altså som nævnt, at der var tale om en 36-årig mand fra Bulgarien, som forklarede, at han var på vej til Tyskland. Politifolkene besluttede derfor at tage manden med og køre ham til Rødbyhavn, så han kunne komme videre med færgen, oplyser politiets vagtchef Henrik Karlsen.
Hvorfor manden lige havde valgt motorvejen som sin rute, og hvor langt han havde gået, melder historien ikke noget om.
Samtidig med, at den 36-årige bulgarer gav arbejde til politiet, var der ifølge Vejdirektoratets trafikkort, trafikken.dk, også indløbet en anmeldelse om, at der gik en tyr langs motorvejen mellem Holeby og Maribo, men den sag havde politiet ikke nogen oplysninger om, og kort efter var advarslen fjernet fra trafikken.dks kort igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned