Fodspor i sne ledte til hærværksmænd

Hvis der altid lå sne, ville politiets opklaringsprocent få et løft:

Da en 18-årig mand i går ved 21-tiden kom hjem til sit hus på Jørgen C. Pedersensvej i Dannemare kunne han konstatere at tre ruder samt et vindue i terrassedøren var blevet ridset med et ukendt redskab.

Sålaftryk førte ind til naboen, hvor politiet nu sigter fire mænd i alderen 17 til 19 år for hærværket. De unge nægter, men kan godt erkende at fodsporene førte ind til dem.

Hvis man vil begå forbrydelser i denne tid, skal man passe på, hvor man træder.

Offentliggjort Sidst opdateret