Folk kan vende tilbage efter brud på gasledning på Fyn
Der sev tidligere gas ud af en ledning, og beboere blev derfor evakueret i området omkring Stridsgyden.
Onsdag eftermiddag skete der et brud på en gasledning i forbindelse med gravearbejde i Stridsgyden i Allested-Vejle. Politiet evakuerede derfor nærområdet.
Kort efter klokken 14.30 er der lukket for gassen, og evakueringen er ophævet. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Det var klokken 13.23, at politiet fik anmeldelsen. En entreprenør kontaktede politiet og fortalte, at de var kommet til at grave i en gasledning.
Redningsberedskab og politi blev derfor kaldt ud til stedet, hvor det kunne konstateres, at der sev gas ud af ledningen.
Politiet evakuerede derfor alle i en radius af 200 til 300 meter fra stedet, oplyste vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen tidligere.
- Faren er, hvis der kommer en ud og tænder en tændstik, eller der opstår en gnist, så kan der gå ild i gassen.
- Så kan vi ikke udelukke, at der sker for eksempelvis en eksplosion, men der kan også bare gå ild i det, så det brænder, sagde vagtchefen.
Han opfordrede alle til at holde sig mindst 200 meter væk fra området og følge politiets anvisninger.
Vagtchefen fortalte, at de ville forsøge at lukke for gassen på begge sidder af ledningen, hvor der var gået hul, for på den måde at stoppe udsivningen af gas.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned