Politiet går meget offensivt til værks forud for demonstrationen i dag frem mod klimatopmødet i Bella Center på Amager.
Betjente på Hovedbanegården i København tager fat i folk, som de mener ser mistænkelige ud, spørger dem ud og visiterer dem. Både ved busser og på perroner er betjente på udkig.
Også andre steder i hovedstaden kan man opleve et hidtil uset politiopbud og betjente, der visiterer borgere.
På Nørreport Station fik nogle unge mennesker beslaglagt benskinner.
Aktivister håber, at flere tusinde vil deltage i marchen frem mod Bella Center, hvor man vil forsøge at trænge ind på området.
Politiet har til gengæld lovet, at det ikke vil ske.
Ved Tårnby Station er der onsdag morgen samlet cirka 1200 mennesker, som gør klar til at gå mod klimatopmødet.
Under en ransagning hos aktivister på Ydre Nørrebro tirsdag aften beslaglagde politiet to cykler, som kaldes warbikes - to sammensmedede cykler med en platform imellem.
Desuden anholdt politiet tirsdag en af talsmændene for netværket Climate Justice Action, tyskeren Tadzio Müller. Ham mistænker politiet for at være "organisator" af uroligheder.
Det opsigtvækkende skridt kritiseres fra flere sider. Advokat Thorkild Høyer kalder anholdelsen for en overreaktion. En dommer vil onsdag tage stilling til, om tyskeren skal varetægtsfængsles.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde