Stadig flere løslades fra lukkede fængsler direkte til gaden i stedet for at blive udsluset gennem åbne fængsler eller særlige pensioner.
Et svar fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketingets Retsudvalg viser, at der alene i perioden 2004 til 2009 er sket en stigning på 27 procent, skriver Politiken.
- Sandsynligheden for at havne i kriminalitet igen, når indsatte løslades direkte fra lukkede fængsler, er overhængende stor, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, der er fagforeningen for pædagoger, lærere og andre civilansatte i fængselsvæsenet.
En opgørelse fra Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler og arrester, bekræfter den teori. Tal fra i fjor viser, at knap 28 procent af alle, der bliver løsladt fra åbne fængsler, begår ny kriminalitet. Når det gælder indsatte fra de lukkede fængsler, begår hver anden eller 50 procent ny kriminalitet.
De Konservatives retsordførerTom Behnke siger, at udviklingen "ikke er så god", og at han så vidt muligt foretrækker en langsom udslusning gennem åbne fængsler eller Kriminalforsorgens pensioner med bedre muligheder for uddannelse og kontakt til familien uden for fængslet.
- Og det giver en større chance for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, siger Tom Behnke til Politiken.
Han vil nu gå til sin partifælle, justitsminister Lars Barfoed (K) for at få en forklaring på udviklingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde