For meget fart: 20 klip i kortet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
De seneste dage er der blevet uddelt 95 fartbøder på de lokale landeveje. Tre trafikanter skal en tur forbi en kørelærer, for at beholde kørekortet.
Søndag eftermiddag og først på aftenen holdt Sydsjælland og Lolland-Falsters Færdselspoliti fartkontrol på Tårsvej ved Nakskov. Højst tilladte hastighed på strækningen er 50 kilometer i timen.
På de seks en halv time, der blev fortaget kontrol, kørte 43 ud af 411 trafikanter stærkere end det tilladte. I alt blev der uddelt ni klip og en enkelt betinget frakendelse af kørekortet, som kræver, at trafikanten skal op til fornyet teori- og køreprøve, for at få lov at beholde kørekortet. Vedkommende kørte 88 kilometer i timen.
Lørdag eftermiddag og først på aftenen fik 347 trafikanter kontrolleret deres fart på Maglehøjvej uden for Nakskov, hvor højst tilladte hastighed er 60 kilometer i timen. 30 kørte for stærkt. Fem så stærkt, at de foruden en bøde fik et klip i kørekortet. Også her blev en enkelt trafikant taget for at køre så stærk, at vedkommende skal op til fornyet køreprøve.
Ved en godt seks timer lang fartkontrol på Engestoftevej ved Slemminge fredag eftermiddag og aften kørte 12 ud af 67 trafikanter stærkere end tilladt. Tre fik en fartbøde, og trafikanten som kørte 103 kilometer i timen – mod de tilladte 50 kilometer i timen – fik en betinget frakendelse af kørekortet.
80 kilometer i timen blev den højst målte hastighed, da der fredag midt på dagen var fartkontrol i Jernbanegade i Søllested. I alt 10 trafikanter kørte mere end de tilladte 50 kilometer i timen. Tre så stærkt, at det gav et klip i kørekortet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub