FOR MEGET MOBIL OG FOR LIDT SELE
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Politiet foretog flere færdselskontroller på Lolland mandag, og det førte til forskellige sigtelser.
Man må ikke bruge håndholdt mobiltelefon, når man kører bil. Men man skal huske at tage sikkerhedssele på. Det var der tre bilister, der havde glemt, da de mandag blev standset af politiet på Vestlolland.
Politiet foretog flere trafikkontroller i Nakskov og omegn, og det udløste i tidsrummet mellem klokken 10.15 og 13.30 to sigtelser for at tale i håndholdt mobil under kørslen og en for manglende sikkerhedssele. Alle tre sager udløser udover en bøde også et klip i kørekortet.
Lidt senere på eftermiddagen standsede man også en bilist på Spodsbjergvej på Vestlolland. Vedkommende kørte hurtigere end tilladt, og også her udløste det både en bøde og et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Dagen sluttede med en sigtelse for spirituskørsel. Det var en 54-årig mand fra Torrig, som kort før klokken 20 blev standset af en patrulje på Tømmergade i Nakskov og sigtet, oplyser politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde