For sjette gang forlænges visitationszone i København
Visitationszonen omkring Nørrebro i København giver politiet ret til at kropsvisitere alle. Den er forlænget.
For sjette gang forlænger Københavns Politi visitationszonen i København.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Den tidligere tidsbegrænsede adgang til at visitere udløber torsdag klokken 12, men med den nye forlængelse varer visitationszonen foreløbigt til torsdag 9. november klokken 12.
Visitationszonen giver politiet ret til at kropsvisitere alle, der færdes i zonen, uden at der er en konkret mistanke mod dem. Det gælder også ransagning af biler.
Som ved tidligere forlængelser oplyser politiet, at beslutningen skyldes de mange episoder med knivstik og skud i byen. Skyderierne relaterer sig ifølge politiet til en konflikt mellem personer i bandekonflikten.
- Formålet med forlængelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben, skriver politiet.
Det er over tre måneder siden, at politiet 20. juli oprettede visitationszonen. En kort overgang dækkede den også et område på Amager, men her er adgangen til at visitere ophævet igen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde