For stærkt på motorvej

Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Der har i denne uge været en del fartkontroller på motorvejen ved Farø og Guldborgsundtunnellen med masser af bøder og klip til følge. Men der køres stadig for stærkt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem bilister får et klip i deres kørekort efter en fartkontrol, som torsdag fandt sted på Sydmotorvejen ved Eskilstrup.

Mellem klokken 10 og klokken 14.30 holdt en af politiets fotovogne på stedet. Næsten 500 køretøjer blev kontrolleret, og af dem kørte 40 mere end de tilladte 90 kilometer i timen.

Bilisten, der kørte stærkest, kom op på en fart på 121 kilometer i timen.
Også på Sydmotorvejen over Farø blev der torsdag klippet fem gange i bilisters kørekort.

Der var kontrol mellem klokken 10.15 og 11.30, og ud af 641 bilister kørte 32 mere end de tilladte 90 kilometer i timen. Højeste hastighed blev 137 kilometer i timen.

Fredag holdt færdselspolitiets fotovogn igen ved Guldborgsundtunnelen. 2181 passerede. 144 blev noteret for at køre for stærkt. De 20 af dem, så hurtigt, at det kostede et klip. Den højest målte hastighed fredag formiddag var 141 kilometer i timen mod tilladt 90.

Tidligere på ugen blev en trafikant målt til at køre 213 kilometer i timen på motorvejen ved Sakskøbing.