Forældre får livstegn fra bortført mand fra skudepisode
Politiet vil stadig gerne i kontakt med en 25-årig mand, som blev tvunget ind i en bil efter skud ved Husum Torv. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Københavns Politi har stadig ikke selv hørt fra en 25-årig mand, som blev tvunget ind i bil efter skud.
En 25-årig mand, som torsdag eftermiddag blev bortført i forbindelse med en skudepisode ved Husum Torv er efter alt at dømme stadig i live og har det godt.
Det skriver BT, der har talt med politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politi.
- Vi har i hvert fald fået en henvendelse fra hans forældre, der fortæller, at han lørdag ringede til dem og fortalte, at han havde det godt, siger han til avisen.
Politiet har forsøgt at finde frem til manden siden torsdag, men det er endnu ikke lykkedes. Politiet vil gerne sikre sig, at der ikke er sket ham noget og opfordrer ham til selv at kontakte politiet.
Den 25-årige mand har været forsvundet siden torsdag eftermiddag.
Her jagtede en gruppe mænd i to biler, en grå Audi og en BMW, tilsyneladende nogle andre personer. De var kørende i en sølvgrå Mercedes.
Der opstod ifølge politiet tumult ved Mercedesen, og der blev affyret et skud - uden at nogen blev ramt. Men truslen gør, at en mand bliver tvunget ud og over i Audien, har politiet tidligere fortalt om episoden.
I forsøget på at stoppe Audien affyrede betjente på stedet skud mod bilen, men i første omgang havde mændene held til at slippe væk.Efterfølgende blev alle tre biler fundet, og tre mænd anholdt og varetægtsfængslet.
Politiet har tidligere udtalt, at det umiddelbart mener, at sagen på en eller anden måde kan relateres til en konflikt i bandemiljøet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned